Er du uddannet lageroperatør og er nogenlunde skarp til IT? Er god til at holde overblik og er ansvarsbevidst? Kunne du tænke dig at være en del af et stærkt lagerteam i en større international virksomhed, som har fokus på innovative løsninger og den grønne omstilling? Så er det måske dig, vi står og mangler som lagermedarbejder ved Grundfos Water Treatment.
Hvad handler jobbet om?
Som vores nye lagermedarbejder vil du blive tilknyttet varemodtagelsen, hvor du vil være med til sikre den høje lagerkvalitet gennem bl.a. varekontrol af modtage vare og pluk til forsendelse og produktion. Du kommer til at indgå i et mindre team bestående af 7 medarbejdere, der vægter et tæt samarbejde og ikke mindst, støtter og hjælper hinanden med at få opgaverne løst.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Aflæsning af lastbiler med truck
- Varekontrol af modtagne varer
- Registrering i SAP
- Mærkning af modtagne varer
- Lægge varer på lager
- Opdatering af lokation på modtagne varer
- Sørge for orden og optimering af lagerhaller
- Pluk til produktion til forsendelse
Din baggrund:
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lageroperatør.
- Har gerne et par års erfaring med lagerstyring fra en produktionsvirksomhed.
- Er nogenlunde skarp til IT. Vi anvender SAP som er vores ERP-system, og har du beskæftiget dig med det før, er det klart en fordel.
- Har truckcertifikat og almindeligt kørekort.
- Taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk på et forståeligt niveau.
- Er god til at arbejde struktureret og holde et godt overblik.
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og god til at tage fat, hvor der er brug for det.
- Trives i et foranderligt arbejdsmiljø, hvor der til tider er nye ting at lære.
Hvad vil du få ud af det?
Du vil blive budt velkommen fra dag ét i et inkluderende og tillidsfuldt miljø baseret på seks kerneværdier. Ved Grundfos støtter vi vores medarbejdere i den udvikling, de hver især ønsker.
Derudover vil du:
- Blive omfattet af sundhedsforsikring og firmapension.
- Få mulighed for at tage del i vores frokostordning.
- Have fleksible mødetider (du vælger selv, hvornår du møder, så længe det er mellem 6 og 8)
- Blive en del af en virksomhed, der vægter tætte relationer. Vi har en aktiv personaleforening i Stilling, som flere gange årligt arrangerer diverse aktiviteter for vores medarbejdere, der skaber et sammenhold på tværs af afdelinger.
Om virksomheden
I september 2024 annoncerede Grundfos, at det tidligere Silhorko-Eurowater, som har være en del af Grundfos siden 2020, skifter navn til Grundfos Water Treatment. Grundfos Water Treatment omfatter også Culligan i Italien, Frankrig og Storbritannien. Dette betyder en udvidet vandbehandlingsportefølje til at imødekomme industriernes forskellige behov, hvilket sikrer høj vandkvalitet og effektive løsninger kombineret med Grundfos’ verdenskendte muligheder inden for pumpeteknologi. Denne kombination vil give endnu større fordele for vores kunder.
I Grundfos er vi mere en 20.000 medarbejdere på verdensplans. Grundfos Water Treatment Europe beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere, hvilket positionerer Grundfos som markedsleder inden for vandbehandling i Europa.
Kunne du tænke dig at vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller virksomheden, så kontakt gerne HR Konsulent Helena Roger Andersen på hrandersen.@grundfoswt.com eller ansættende ledere Tommy Staal på tstaal@grundfoswt.com eller Jan Peitersen på jpeitersen@grundfoswt.com.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os dit CV og en motiveret ansøgning ved at klikke på “Søg”.
Ansøgningerne vurderes løbende, og annoncen tages ned, når den rette person er fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig.