Er du uddannet lageroperatør og har nogenlunde flair for IT? Vil du være med til at sikre, at vores lager kører effektivt – og samtidig bidrage til en grønnere fremtid? Hos Grundfos søger vi en engageret lagermedarbejder, der brænder for kvalitet og trives i et team, hvor samarbejde og udvikling er i fokus. Måske er det dig?
Hvad handler jobbet om?
Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af varemodtagelsen ved Grundfos Water Treatment i Stilling, hvor vi beskæftiger os med vandbehandlingsløsninger. Her du med til at sikre høj kvalitet af vores lagerprocesser – fra varekontrol til pluk til produktion og forsendelse.
Du bliver en del af et mindre team, der arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har fokus på løbende forbedringer. Vi værdsætter derfor, at du tager ansvar for dine egne opgaver, men også er god til at tage fat, hvor der er behov, samt bidrager med idéer til smartere arbejdsgange.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Aflæsning af lastbiler med truck.
- Varekontrol af modtagne varer.
- Registrering i SAP.
- Mærkning af modtagne varer.
- Lægge varer på lager.
- Opdatering af lokation på modtagne varer.
- Sørge for orden og optimering af lagerhaller.
- Pluk til produktion og til forsendelse.
Din baggrund:
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lageroperatør.
- Har som minimum et par års erfaring med lagerstyring fra en produktionsvirksomhed.
- Har truckcertifikat og almindeligt kørekort.
- Er nogenlunde skarp til IT. Vi anvender SAP som er vores ERP-system, og har du beskæftiget dig med det før, er det klart en fordel.
- Taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk på et forståeligt niveau.
- Er god til at arbejde struktureret og holde et godt overblik.
- Er ansvarsbevidst og god til at tage fat, hvor der er brug for det.
- Er proaktiv og ikke bange for at komme med input.
- Trives i et foranderligt arbejdsmiljø, hvor der til tider er nye ting at lære.
Hvad vil du få ud af det?
Du vil blive budt velkommen fra dag ét i et inkluderende og tillidsfuldt miljø baseret på seks kerneværdier. Ved Grundfos støtter vi vores medarbejdere i den udvikling, de hver især ønsker. Vi sikrer god oplæring i vores systemer og processer.
Derudover vil du:
- Blive omfattet af sundhedsforsikring og firmapension.
- Få mulighed for at tage del i vores frokostordning.
- Have fleksible mødetider (mellem 6 og 8)
- Et stærkt fællesskab med sociale aktiviteter gennem vores personaleforening.
Om virksomheden
Grundfos Water Treatment fremstiller og leverer vandbehandlingsløsninger til en bred vifte af industrier og anvendelsesområder, herunder energisektoren, sundheds- og hotelbranchen samt kommunal drikkevandsforsyning. Ved at tilbyde innovative og energieffektive løsninger sikrer vi en vandkvalitet i topklasse, tilpasset forskellige behov for vandbehandling. Hos Grundfos har vi mere end 1.000 medarbejdere dedikeret til vandbehandling, hvilket positionerer Grundfos som markedsleder inden for vandbehandling i Europa.
Læs mere her: Water Treatment | Grundfos
Kunne du tænke dig at vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller virksomheden, så kontakt gerne ansættende ledere Tommy Staal på tstaal@grundfoswt.com eller Rasmus Jul Lindemann på rlindemann@grundfoswt.com.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os dit CV via vores karriereportal ved at trykke “Søg” senest d. 8. januar.
Vi ser frem til at høre fra dig.