Job Description
Senior Event Coordinator
Application deadline:  7. Oktober 2024
Workplace:  Hybrid Position
Job Location:  Bjerringbro, Midtjylland, Denmark
Contract Type:  Full-Time
Employment Type:  Regular

Vi søger en erfaren projektleder, der kan gøre en forskel for Grundfos på både lokalt og internationalt plan. Trives du med flere forskellige opgaver og en fleksibel hverdag med spandevis af spændende opgaver? Så kunne du blive vores nye kollega.

 

Som Senior Event Coordinator bliver du en del af Grundfos Exhibition Services, der varetager både planlægning og afvikling af udstillinger og messer. Afdelingen består af 15 medarbejdere fordelt på 3 teams. Et projektteam som varetager projektledelsen i afdelingen. Et developerteam, der udvikler og bygger de demoer, der udstilles rundt omkring i verden - samt et produktteam, der udlejer, sælger og sørger for forsendelse af demoerne. Afdelingen er placeret i Bjerringbro.

 

Project Manager Jeppe D. Christensen udtaler om rollen ”Du får muligheden for at håndtere dine egne projekter med en stor berøringsflade i hele Grundfos”.

 

 

Hvad handler jobbet om?

  • Planlægning af udstillinger, events og showrooms i både Danmark og resten af Europa.
  • Opgavekoordinering til udførelse og afslutning med stort fokus på- og ansvar for budgettering og deadlines.
  • En rolle som både konsulent og projektleder med egne ansvarsområder.
  • Et stort samarbejde med designeren til både store og små aktiviteter.
  • Få rejsedage i forbindelse med forskellige opgaver (10-15 årligt).
  • Pakning af messegods, hvis der mangler hænder på lageret.
  • Bestilling af grafik- og øvrige materialer ved eksterne leverandører.
  • Udarbejde bemandingsplaner på aktiviteterne, samt sørge for bestilling af fly og hotel.
  • Kontakt til messecentre med henblik på tekniske bestillinger og godkendelser.

 

 

Din baggrund:

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med koordinering samt planlægning af events og udstillinger med alt hvad dertil hører.
  • Har håndværksmæssig erfaring i forhold til at kunne håndtere de praktiske opgaver.
  • Har god teknisk forståelse.
  • Er bruger af Windows Office pakken og gerne SAP.
  • Har kørekort B og gerne truckcertifikat.
  • Kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har interesse i at lære 3D tegneprogrammet SketchUp.

 

Som person er du velorganiseret og struktureret. Du er i stand til at tage hurtige beslutninger, hvor det kræves at du kan finde løsninger på uventede situationer. Fleksibilitet er en betydelig del af din planlægning og du er i stand til at arbejde i perioder, der kan være spidsbelastede. Du er motiveret af at tage ansvar samt styring på større projekter og respekterer at teamwork er en nødvendighed.

 

 

 

 

Dine medarbejderfordele?

 

Grundfos stræber efter at støtte din udvikling for at du kan nå dine højeste mål, både professionelt og personligt. Vi er guidede af vores six core values , og du vil opleve at dine idéer vil blive budt velkommen og kan være med til at skabe en forandring overalt - lige fra lokale projekter til store globalt rettede projekter. Du vil møde kolleger fra hele verden både i din hverdag og når du samarbejder tværkulturelt og udvider din kulturelle horisont.

 

Yderligere har vi medarbejderfordele der inkluderer:

  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde + udstyr, op til 3 dages betalt orlov for frivilligt arbejde
  • Årlige bonus, interne well-being konsulenter og programmer samt teambuilding events
  • Et diverst og inkluderende miljø med medarbejderledte fora hvor man sikkert kan udtrykke sin mening og dele sine erfaringer
  • Gode udviklingsmuligheder karrieremæssigt med regelmæssige dialoger såvel som både lærings- og udviklingsmuligheder personligt.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål så kontakt: Project Manager - Jeppe D. Christensen på tlf. 21581440 eller på mail: jeppechristensen@grundfos.com.

 

Passer du til ovenstående beskrivelse, så send os dit CV og en motiveret ansøgning senest den 7. oktober 2024 ved at trykke på ’ansøg nu’.

 

For at dykke dybere ned i Grundfos universet, følg os på LinkedIn eller Youtube, og lær nogle af dine nye kolleger at kende, og find ud af hvorfor de kan lide at arbejde hos Grundfos, se mere her: Meet our people

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

 

About Grundfos 
Grundfos is one of the world’s leading water technology companies with more than 19.000 employees in 60+ countries all over the world. Our skills commit us to pioneering solutions to the world’s water and climate challenges and improve the quality of life for people. We dare to do things that others cannot or dare not do, as we believe innovation is not only a business opportunity, but an obligation. And what really matters to us is not short term profit, but the impact we make. By becoming part of our united powerful team, you too can drive this change no matter your role.

An inclusive team
We believe that the key to a work environment, where employees thrive and grow, is our ability to celebrate and value our differences in background, experiences and perspectives. In our recruitment process we welcome all professional people without consideration of age, colour, gender identity, national origin, physical or mental disability, ethnicity or religion.