Er du en synlig leder, der trives med at være der, hvor tingene sker?
Vil du være en del af et team med stærkt fokus på samarbejde og teamånd? Motiveres du af at arbejde tæt sammen med andre, og kan du coache og motivere et team på ~30 medarbejdere?
Som Production Supervisor bliver du en del af vores Elektronikfabrik i Bjerringbro. Du bliver leder for nogle af fabrikkens vigtigste linjer, hvor hurtig reaktion på afvigelser og nedbrud er afgørende for drift, leverancer og kundetilfredshed.
For os er det vigtigt, at du leder gennem involvering og er ambassadør for en "can-do"-mentalitet. Vi har fokus på medarbejderudvikling og inklusion, motivation og trivsel – både i forbindelse med større forandringer og i hverdagen.
Om stillingen
Som vores nye Production Supervisor sikrer du at vi lykkedes i området. Du bliver en del af et lederteam bestående af række supervisor-kolleger og specialister som sammen har ansvaret for APU’en, og derudover leder du et team af 25-30 medarbejdere i elproduktionen. I lederteamet har I et fælles ansvar for APU’ens performance og fungerer som sparringspartnere og back-up for hinanden i en dynamisk hverdag.
En vigtig del af dine daglige opgaver vil være at sikre stabilitet og optimere produktionsprocesser og -procedurer. I samarbejde med dine kolleger i lederteamet og dine medarbejdere i produktionen, arbejder efter fælles mål – nemlig at løse de forskellige udfordringer, der opstår i en produktion – både når tempoet er højt, og når tingene ikke går som planlagt. Du lykkes i rollen, når produktionen er stabil, medarbejderne tager ejerskab, og forbedringer omsættes til varige standarder i hverdagen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Facilitere og lede produktionsområdet – med synlig tilstedeværelse tæt på processen.
- Sikre hurtig og struktureret håndtering af driftsforstyrrelser og nedbrud – fra akut indsats til varig løsning.
- Sikre at medarbejderne kender strategien og retningen for fabrikken og igangsætte relevante tiltag.
- Træne og udvikle medarbejdere løbende gennem coaching og læring med udgangspunkt i processer og standarder.
- Håndtere forandringer og skiftende prioriteter med et helhedsorienteret perspektiv.
- Involvere alle i løbende forbedringsaktiviteter.
- Identificere og formidle vigtig information klart og effektivt.
Erfaren leder med baggrund i produktion
Du kan stå inde for vores værdier om ansvarlighed, samarbejde og kundecentrering, og du har et stærkt drive, hvor du bruger planlægning og struktur til at skabe fremdrift. Du interesserer dig for produktionsoptimering og ledelse af mennesker. Du er en synlig leder, der trives med at være der, hvor tingene sker – også når tempoet er højt eller tingene ikke går som planlagt – og du kan skabe ro, retning og beslutningskraft i en travl produktion. Du går forrest i uforudsete situationer, træffer beslutninger tæt på processen og sikrer læring og opfølgning, så gentagelser undgås.
Vi forestiller os, at du har:
-
- En teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende.
- Minimum 5 års erfaring med personaleledelse i produktion.
- Erfaring med at arbejde praktisk og konsekvent med eliminering af de "7 spildtyper" i en travl produktionshverdag.
- En klar passion for at undgå overproduktion og skabe flow.
- Flydende dansk i skrift og tale samt evnen til at kommunikere på engelsk.
- Erfaring fra elektronikproduktion er en fordel, men ikke et krav.
Yderligere information
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte APU Manager, Simon Porse Hansen på +45 29175868.
Lyder jobbet som noget for dig? Så send dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!