Facility Manager

Ansøgningsfrist:  Hurtigst muligt
Sted: 

Bjerringbro, DK, 8850

Kontrakttype:  Full-Time
Arbejdstid:  37
Ansættelsestype:  Fastansættelse

Vil du drive og udvikle facility management på Grundfos’ 270.000 m2 i Danmark? Brænder du for at sikre optimal drift af forsyningsudstyr og bygninger, der sikrer maksimal ydeevne og minimalt energiforbrug? Kunne du tænke dig at anvende dine ledelsesmæssige kompetencer og viden om Facility Management? Så er her chancen for at stå i spidsen for et kompetent team, hvor arbejdsglæden er høj og opgaverne mangeartede. 
 

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt. Grundfos er en stor virksomhed med en kompleks bygningsmasse og det bringer selvfølgelig spændende udfordringer med sig. Samtidig er det også det, der giver variation og gør hverdagen spændende,” fortæller Sr. Director, Group Facility Management Kjeld Schmidt Christensen

 

Bliv en del af Group Facility Management
Med reference til Sr. Director, Group Facility Management Kjeld Schmidt Christensen bliver du en del af Group Facility Management, som er ansvarlige for at supportere Grundfos, med hensyn til bygninger, forsyning og indretninger, både i forhold til drift og projekt gennemførelse. 
 

Du får 8 medarbejdere direkte i reference herunder 4 afdelingsleder for bygning, mekanik, el og security som i alt består af ca. 60 medarbejdere. Endvidere vil du indgå i Group Facility Management lederteam på 5, hvor du finder en åben og ærlig dialog. Her kan du give og få sparring samt se frem til en hverdag baseret på sammenhold, frihed til at handle og teamwork blandt kolleger og medarbejdere. 


Ledelsesansvar for et stærkt team
Som vores nye Facility Manager er det dig, der har ansvaret for at bygningerne og forsyninger kører fejlfrit uden at forstyrre brugerne herunder produktionen, samt at sikre at Group Facility Management sikrer det højest mulig niveau af facilitetsdrift i Danmark.  

Mere specifikt vil dine opgaver bestå af: 
 

-    Støtte dit team med den daglig drift af anlæg og forsyninger i Danmark
-    Udvikle et team med nødvendige kompetencer og færdigheder 
-    Sikre høj medarbejdertilfredshed via motivering og udvikling af medarbejderne
-    Udvælge, udvikle og følge op på eksterne partnere og leverandører 
-    At have fokus på vand- og energispareprojekter for at sikre, at de danske bygninger understøtter den overordnede Grundfos 2025-strategi for vand og energi. 
 

Dine kompetencer og dig som person
Vi søger en stærk byggeteknisk funderet person, der med sin erfaring indenfor ledelse og facility management kan tage Grundfos Group Facility Management til et højere niveau. Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen. Du kan være maskinmester, bygningsingeniør, elingeniør med driftserfaring eller noget andet. Det væsentligste er, at du har mange års erfaring med vedligehold og drift af komplekse bygninger og forsyninger samt ledelse indenfor dette felt. Endvidere har du en god økonomisk forståelse og er vant til at arbejde med budgetter. 
 

Som person har du evnen til at kommunikere med kolleger og medarbejdere på alle niveauer i og uden for Grundfos. Du er struktureret og positiv i din tilgang til opgaverne og det er bl.a. det, der gør dig i stand til at lede dine medarbejdere, så I sammen får succes. Du er serviceorienteret og har et skarpt øje for detaljen, ligesom du er en afslutter, der sikrer, at opgaverne bliver fulgt til dørs” slutter Kjeld. 

 

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sr. Director, Group Facility Management Kjeld Schmidt Christensen på telefon +45 3026 7570
 

Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at klikke på “Søg denne stilling”. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
Vil du udforske Grundfos-universet nærmere, så kig forbi os på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=zwY54t455CU eller på LinkedIn: www.linkedin.com/company/5195.

Om Grundfos
Grundfos er en af ​​verdens førende virksomheder inden for vandteknologi med mere end 19.000 medarbejdere i 60+ lande verden over. Vores kompetencer forpligter os til at pionere løsninger, der kan afhjælpe verdens vand- og klimaudfordringer og forbedre livskavliteten for mennesker. Vi tør gøre ting, som andre ikke kan eller tør gøre, da vi mener, at innovation ikke kun er en forretningsmulighed, men en forpligtelse. Og det, der virkelig betyder noget for os, er ikke kortsigtet profit, men den værdi, vi skaber. Ved at blive en del af vores stærke samennhold, kan du også drive  forandring uanset din rolle.

Et inkluderende team
Hvis dette job ser spændende ud, og hvis du med dine evner kan bidrage til vores formål, må du endelig sende din ansøgning. Alle professionelle mennesker er velkomne hos os, uanset din baggrund og uanset hvordan du identificerer dig.