Job Role Description
Elektrikerlærling til Grundfos
Sted: Bjerringbro
Har du lyst til at arbejde med el-teknisk Facility i en moderne produktionsvirksomhed?
Om stillingen
Som elektrikerlærling hos Grundfos bliver du en del af Facility Electrical Service, hvor vi arbejder med installation og vedligehold af el-tekniske løsninger i hele virksomheden. Opgaverne spænder bredt – fra belysning, netværk og CTS-anlæg til hovedforsyning og 10kV. Sikkerhed og forsyningssikkerhed er altid vores højeste prioritet.
Du får en varieret hverdag med både planlagt vedligehold og løbende opgaver, og du får mulighed for at præge din uddannelse i forhold til de specialer, vi tilbyder.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse og er i gang med eller skal starte på erhvervsuddannelsens grundforløb. Du har lyst til at lære, tage ansvar og engagere dig i din uddannelse.
Derudover er du initiativrig, samarbejdsvillig og kan arbejde selvstændigt. Du trives i en moderne virksomhed med nye teknologier og er klar på nye udfordringer.
For at få succes i rollen er det en fordel, at du har interesse for at planlægge og strukturere opgaver, arbejde serviceminded, kommunikere klart og finde løsninger, der understøtter forretningens behov. Gode engelskkundskaber og kendskab til Office-pakken forventes.
Vi tilbyder
En spændende lærlingeplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, indflydelse på opgaverne og samarbejde på tværs af fagområder. Opstart forventes i august 2026.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte instruktør Jens Frederik Frederiksen på 60 21 81 94 eller manager Per Christensen på 42 11 21 47.
Send din ansøgning via linket “Søg denne stilling”. Ansøgninger behandles løbende.